
Boelskifte samarbejder med ejendom.com om at digitalisere deres portefølje
Vi er glade for at kunne annoncere, at Boelskifte Administration har indgået en aftale med ejendom.com om at digitalisere hele deres ejendomsportefølje. Målet er at styrke samarbejdet med både ejendomsejere, forsikringsselskaber, banker og rådgivere gennem en mere digital og datadrevet arbejdsgang.
Boelskifte Administration har valgt at gå forrest for deres kunder og samarbejdspartnere ved at udvikle og anvende en version af ejendom.com med det formål at skabe et samlet overblik og i fællesskab med kunderne træffe gode og sunde beslutninger baseret på data. Det skal være med til at understøtte og styrke deres rådgivning til ejer- og andelsforeninger samt investeringsejendomme.
Om samarbejdet udtaler Frederik Wie Johansen, Souschef hos Boelskifte:
”XXXXXXXX”
En løsning og platform, hvor hele økosystemet tænkes ind
Samarbejdet med Boelskifte om at digitalisere hele deres portefølje er første skridt i en større vision: at samarbejde med resten af økosystemet, hvor både rådgivere, banker og forsikringsmæglere kan logge ind og bidrage med data – og samtidig styrke og optimere deres ydelser gennem bedre indsigt. Her er der allerede gode dialoger i gang, og med et nuværende setup med rådgiverne, som giver rigtig god mening og fundament.
Om dette udtaler Tomas Zhang Mathiesen, adm. direktør for ejendom.com:
"Det er en stor tillidserklæring fra Boelskifte, som har valgt at bruge vores platform og kompetencer til at drive deres digitale strategi og agenda på området. Det er et fokus, vi i høj grad deler med dem, og vi ser frem til at kombinere deres stærke faglighed med vores IT-kompetencer for sammen at videreudvikle platformen."
Om Boelskifte Administration
Boelskifte Administration er specialister inden for ejendomsadministration og pleje. De sætter en ære i at skabe værdi for deres kunder gennem kompetent administration, strategisk udvikling og kvalificeret rådgivning. Deres team inkluderer erfarne advokater, som sikrer professionel håndtering af juridiske forhold og sager. Her arbejder de tæt sammen med andelsboligforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme for at levere løsninger, der gør en forskel.
Deres ekspertise spænder bredt og omfatter alt fra håndtering af komplekse byggesager til rådgivning om juridiske og økonomiske forhold samt optimering af drift og ejendomsservice. Med Boelskifte som partner er jeres ejendomme i trygge hænder.


