Next Dimension indgår samarbejde med ejendom.com
ejendom.com bliver en del af Next Dimensions digitaliseringsrejse.
Vi er i ejendom.com stolte og glade for at præsentere, at ejendom.com skal understøtte Next Dimension med vores løsninger og kompetencer. Virksomheden står bag en innovativ løsning til byggeri, der blandt andet udnytter 3D scanninger til en lang række aktører i bygge- og ejendomsbranchen.
Next Dimension
Next Dimension blev grundlagt i 2017 med visionen om at gøre byggeri bæredygtigt og digitalt. Indehaver Benny Falkesgaard Nielsen udnytter den nyeste teknologi indenfor 3D scanning, BIM-modeller og virtuelle byggepladser, og samler det hele i skyen til sine kunder. Med denne løsning tilbydes et dynamisk og aktuelt overblik over en byggesag, hvor teamet på sagen tilmed kan logge ind og oprette anmærkninger.
Next Dimension leverer deres ydelser til både arkitekter, ingeniører og producenter af bygningsdele der ønsker modeller af deres projekter, men også til kunder der ønsker 3D opmålinger af eksisterende bygninger. Samarbejdet med Next Dimension har til formål at optimere drift- og vedligeholdelsesaktiviteter, da Next Dimensions 3D dokumentation og opmålinger kan bevares på ejendom.com og deles med viceværter, tekniske rådgivere og beboere.
Tak for tilliden. Vi ser frem til et langt og godt samarbejde herfra. Læs mere om Next Dimension HER.