Release august Nyt portefoeljeoverblik
Platform

Ordbog - Ejendom.com

ejendom.com logo icon
Artikel af
ejendom.com team
Udgivet:
16 jan. 2025


Denne ordbog er baseret på de centrale termer og begreber, der anvendes på ejendom.com's platform. Den giver et klart og lettilgængeligt overblik over den terminologi, der bruges i systemet, og er udviklet for at støtte brugerne i at forstå og navigere i platformens funktioner.

A

  • Afpublicér: Betyder at fjerne eller slette noget, som tidligere har været offentliggjort eller offentlig tilgængeligt. Dette forekommer som en funktion under ejendomsindstillinger, hvor dataleverandøren kan usynliggøre en ejendom for andre brugere, så der kan foretages de ønskede ændringer uden afbrydelser.
  • Afsat til administration: De omkostninger, der relaterer sig til opgaver på platformen, som håndteres af administrationen, fremgår af vedligeholdelsesplanens afsnit 'Totaler'. administrationsprocenten er her sat til 4 %, men procentsatsen kan tilpasses efter behov.
  • Afsluttet Opgave: Dette er en statusfunktion, der kan tildeles en opgave, når den er afsluttet på platformen. Når en opgave er udført for sidste gang og dermed afsluttet, arkiveres den sammen med afslutningsdato, tilhørende kommentar og bilag.
  • Afventende Opgave: Dette er en statusfunktion, der kan tildeles en opgave på platformen, hvis den endnu ikke er aktuel og først skal udføres på et senere tidspunkt.

B

  • BBR: BBR står for Bygnings- og Boligregistret og er en dansk database, der indeholder oplysninger om alle ejendomme, bygninger og boliger i Danmark. BBR bruges primært af myndigheder, ejendomsejere og købere til at få adgang til vigtige ejendomsdata. Ejendomsoplysninger bliver indhentet direkte fra BBR, ved blot at indtaste adressen tilhørende ejendommen.
  • BBR anvendelseskode: En BBR anvendelseskode er en specifik kode i Bygnings- og Boligregistret (BBR), der angiver, hvordan en bygning eller en del af en ejendom bliver brugt. Det kan f.eks. være til bolig, erhverv, institution, eller landbrug.
  • BBR ID: BBR ID er et unikt identifikationsnummer, som bruges i Bygnings- og Boligregistret (BBR) til at identificere en bestemt ejendom eller bygning. Hver ejendom på platformen har sin egen BBR ID som står under stamoplysningerne tilhørende ejendommen.
  • Bebygget areal: Bebygget areal angiver det samlede areal på jordoverfladen, der er dækket af bygninger. Det omfatter kun arealet af bygningens grundplan og inkluderer ikke eventuelle overhæng eller udkragninger
  • Benchmark: Benchmark er et begreb, der bruges til at beskrive en sammenligning eller måling af ydeevne, effektivitet eller kvalitet op imod en standard eller en anden reference. På platformen får man mulighed for at få en grafisk overblik over benchmarking mellem andre ejendomme under Dashboard-sektionen.
  • BFE: BFE-nummer står for Bygnings- og Forenings Ejendoms nummer og er et unikt identifikationsnummer, der bruges i Danmark til at identificere en ejendom i offentlige registre som BBR (Bygnings- og Boligregistret). BFE-nummeret kan ses under overbliks siden tilhørende ejendommen.
  • BFE-type: "BFE" står for Bygnings-, Forenings- eller Ejendomstype og bruges som en klassifikation til at angive typen af enhed, der er registreret i ejendomsdatabaser. BFE-typen beskriver, om data vedrører en specifik bygning, en ejerforening eller en ejendom som helhed. Hver ejendom på platformen har sin egen BFE-type som står under stamoplysningerne tilhørende ejendommen.
  • Bogmærker: En funktion i digitale systemer, hvor brugeren gemmer et link eller en web-adresse til nemt at kunne vende tilbage til en bestemt webside, dokument eller anden online ressourcer.
  • Boligareal: Boligareal refererer til det samlede areal i en bolig, som kan bruges til beboelse. Det inkluderer alle rum, der er beregnet til ophold, såsom stuer, soveværelser, køkkener og badeværelser, men udelukker normalt ikke-beboelige områder som trapper, korridorer og tekniske rum.
  • Boligforening: En organisation, der ejer og administrerer boligkomplekser eller -ejendomme, som er lejet ud til medlemmerne. Medlemmerne i en boligforening har ofte en andel i foreningen, og beslutningstagning omkring foreningens drift og vedligeholdelse sker gennem et demokratisk system, hvor medlemmerne kan være med til at vælge bestyrelse og godkende beslutninger. Boligforeninger kan tilkobles en ejendom under ejendomsindstillinger, hvor de bliver knyttet til ejendommen via en bruger.
  • BPFG: "BPFG" står for bygning på fremmed grund indikerer at ejendommen (bygningen) og tilhørende jordstykke ikke har samme ejer. BFE-nummeret referer således udelukkende til bebyggelsen og ikke jordstykket.
  • Budget/Kvm/År: Budget/Kvm/År er en økonomisk måleenhed, der bruges til at beskrive omkostningerne pr. kvadratmeter (kvm) af en bygning eller en ejendom pr. år. Dette begreb anvendes ofte i forbindelse med drift og vedligeholdelse af ejendomme, især i erhvervslivet og boligadministration, for at få et klart billede af de årlige udgifter relateret til en bestemt størrelse af ejendom.
  • Byggepladsomkostninger: Refererer til udgifter forbundet med etablering og drift af en byggeplads, herunder skure, funktionærtimer, hegn, stillads, maskiner og affaldshåndtering.
  • Bygningsareal: Bygningsareal refererer til det samlede areal af en bygning, målt på tværs af dens ydervægge. Det dækker både beboelses- og erhvervsområder, samt eventuelle fælles arealer. Bygningsarealet bruges til at vurdere størrelsen af en bygning og kan have betydning i forbindelse med byggetilladelser, skatter og forsikringer.
  • Bygningsdel: De enkelte komponenter eller elementer, som udgør en bygning. Disse dele arbejder sammen for at sikre, at bygningen er funktionel, sikker og opfylder de krav, der er fastsat i byggelovgivning og standarder. Bygningsdele kan omfatte både bærende strukturer og ikke-bærende elementer.
  • Bygningsnummer: Bygningsnummer er en unik identifikator, der tildeles hver enkelt bygning på en ejendom for at kunne skelne mellem forskellige bygninger på samme matrikel. Nummeret bruges primært i registreringer i Bygnings- og Boligregistret (BBR) og andre ejendomsdata.

C

  • CSV: CSV står for Comma-Separated Values og er et filformat, der bruges til at gemme og udveksle data i tabelform. Hver række i en CSV-fil svarer til en række i en tabel, og hver værdi i en række adskilles af et komma.

D

  • Dashboard: Sektion på platform som Hoved- og nøgletal for ejendomsporteføljen som helhed. Viser vedligeholdelsesbehovet på tværs af alle ejendomme i porteføljen – herunder et samlet overblik over alle årets opgaver indenfor hhv. drift, renovering og forbedring.
  • Driftsbesparelse: Besparelser tilhørende en drifts projekt eller opgave.
  • Driftsomkostninger: Omkostninger tilhørende en drifts projekt eller opgave.
  • Dupliker: Handlingen med at skabe en kopi eller gentagelse af en opgave. Dette forekommer som en funktion på platformen, hvis man ønsker at have den samme opgave under flere ejendomme.

E

  • EJF: EJF kan være en forkortelse for Ejerforening, som er en sammenslutning af ejendomsejere i en bolig- eller bygningsejendom. Ejerforeninger er ansvarlige for fællesområder og -faciliteter og træffer beslutninger om vedligeholdelse og administration af bygningens eller områdets drift.
  • Ejendom: Refererer til fast ejendom, som omfatter jordarealer og de bygninger eller strukturer, der er opført på dem. Ejendom kan bruges til forskellige formål, herunder bolig, erhverv, landbrug eller rekreative formål. Det er en juridisk og økonomisk betegnelse, der også indikerer ejerskab og de rettigheder, der er knyttet til en given ejendom.
  • Ejerlavkode: En kode, der identificerer ejendommes ejerlav i Danmark.
  • EJR: "EJR" står for ejerlejligheder og indikere at der er tale om en lejlighed der anses som egen enhed. Lejligheden har således ikke samme ejer som bygningen eller jordstykket. BFE-nummeret referer således udelukkende til den enkelte lejlighed.
  • Energimærker: Energimærke er et system, der bruges til at vurdere og klassificere bygningers energiforbrug og energieffektivitet. Energimærket giver en indikator for, hvor energieffektiv en bygning er, og hvordan den performer i forhold til energiforbrug i forhold til størrelse, opvarmning, isolering, ventilation og andre faktorer. I Danmark er energimærket en obligatorisk vurdering for mange bygninger, især ved salg eller udlejning.
  • Erhvervsareal: Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage, der hænger sammen via intern trappe.
  • ESR: ESR står for Ejendoms Stam Register og er et dansk register, der indeholder oplysninger om alle ejendomme i Danmark. ESR bruges primært af myndigheder til administration og skatteberegning samt af ejendomsejere og virksomheder til at få adgang til ejendomsdata.
  • Etage Adskillelser: Bygningskonstruktioner, der adskiller de enkelte etager i en bygning.
  • E/F: E/F står for Ejendomsselskab eller Ejerforening, afhængigt af konteksten. Begrebet bruges typisk i forbindelse med boligforeninger eller ejerlejligheder i Danmark.

F

  • Forbedring: Forbedringer er opgaver og projekter, der primært er kendetegnet ved, at de tilfører ejendommen noget af værdi, der ikke fandtes i forvejen. Det kan være nye fællesfaciliteter eller forbedringer til den enkelte bolig.
  • Forbedringsandel: Forbedringsandelen refererer til den procentdel af en investering eller renovering, der kan anses som en forbedring af ejendommens værdi, funktionalitet eller energieffektivitet. Det skelnes ofte fra vedligeholdelse, der kun har til formål at opretholde den nuværende tilstand.
  • Forfaldne Opgaver: Dette er en statusfunktion, der kan angives for en opgave på platformen, hvis den ikke er udført i det planlagte år og derfor er forfalden.

G

  • Gæsteadgang: Adgang tildelt brugere med færre eller tilpasset rettigheder, blot for at få indblik til bestemt information tildelt eller lignende.

H

  • Hovedbygning: Den primære bygning på en ejendom eller et område, som ofte fungerer som hovedsæde for funktioner som administration, beboelse eller erhverv.
  • Hovedorganisation: Den primære organisation tilhørende en ejendom eller virksomhed inden for forskellige felter.
  • Hovedvirksomhed: Den primære virksomhed tilhørende en ejendom inden for forskellige felter.
  • Hovedtal: Viser summen af alle vedligeholdelsesopgaver på tværs af drift, renovering og forbedring de næste 10 år – og hvor stor en del af opgaverne, der rummer en potentiel energi/CO₂-besparelse. Tilsvarende vises summen af de årlige driftsbesparelser henholdsvis energibesparelser, som de planlagte opgaver forventes at udløse.

I

  • Inaktiv Opgave: Opgaven er ikke synlig for brugeren hvis status er angivet som inaktiv. Her kan brugeren fortage sig de ønskede ændringer og aktivere efter det ønsket tidspunkt. I mellemtiden kan de andre brugere ikke se opgaven.

K

  • Kladde: Refererer til en udkast eller foreløbig version af et skriftligt arbejde, hvor indholdet endnu ikke er færdigt eller præcist. Det er en første skitse eller en ufuldstændig version, som ofte bliver revideret og forbedret, før den endelige version præsenteres. En kladde kan være håndskrevet eller digital, og dens formål er at give et grundlag for videre arbejde, ideudvikling eller organisering af tanker.
  • Kommunalt ejendomsnr: Det kommunale ejendomsnummer er et unikt identifikationsnummer, som tildeles en ejendom af den pågældende kommune. Nummeret bruges til at registrere og administrere ejendomme i offentlige registre som fx BBR (Bygnings- og Boligregistret).
  • Kommunenummer: Kommunenummeret er en unik kode, der identificerer hver enkelt kommune i Danmark. Det består af fire cifre, og koderne bruges blandt andet til administration i forbindelse med offentlige registre og statistik.
  • Konstruktionstype: En bestemt kategori under konstruktion.
  • Konsultation: Refererer til en rådgivende eller vejledende tjeneste, hvor en ekspert eller professionel tilbyder sin viden og erfaring til en person, virksomhed eller organisation for at hjælpe med at løse et problem, træffe beslutninger eller forbedre en proces.
  • Kr./Kvm: Økonomiske måleenhed, Denne enhed bruges til at angive omkostninger, indtægter eller udgifter pr. kvadratmeter af en bygning eller et område. Det kan bruges til at beskrive leje, vedligeholdelse, opvarmning, eller andre omkostninger i forhold til arealet af en bygning eller bolig.
  • Kvadratmeter (Kvm): Kvadratmeter (m²) er en enhed for arealmåling og bruges til at beskrive størrelsen af et område i to dimensioner. Det er den mest almindelige enhed til at måle flader i både byggeri, boligområder og udendørsarealer.

L

  • LCA: LCA står for Life Cycle Assessment (Livscyklusvurdering) og er en metode til at vurdere miljøpåvirkningen af et produkt, en proces eller en aktivitet gennem hele dens livscyklus, fra råmaterialeudvinding til produktion, brug og bortskaffelse eller genanvendelse. LCA anvendes til at identificere og kvantificere de ressourcer, energi og emissioner, der er forbundet med alle faser af et produkts livscyklus. Formålet med LCA er at forstå de miljømæssige konsekvenser og træffe beslutninger, der minimerer negative effekter på miljøet.
  • LCA-faktorer: LCA-faktorer refererer til de elementer eller parametre, der vurderes og kvantificeres i en Life Cycle Assessment (LCA) for at analysere miljøpåvirkningen af et produkt eller en proces. Disse faktorer dækker hele livscyklussen, fra råmaterialeudvinding til produktion, brug og bortskaffelse.
  • Levetid: Levetid refererer til den forventede eller faktiske tidsperiode, som en bygning, komponent eller materiale kan fungere eller anvendes effektivt, før det kræver udskiftning, renovering eller omfattende vedligeholdelse.

M

  • Matrikel: Et system, der bruges til at registrere og opdele jord og ejendom i faste enheder, kaldet matrikelenheder. Det bruges til at definere grænser, ejerforhold, og tilknyttede rettigheder på en given grund eller ejendom.
  • Matrikelnummer: "matrikelnummer"
    referer til et unikt nummer, der identificerer en specifik ejendom eller jordstykke i det danske matrikelregister. Matrikelnummeret bruges af myndigheder og ejendomsejere til at skelne mellem forskellige ejendomme og sikre præcis registrering af ejendommens beliggenhed og størrelse.
  • Måleenhed: En måleenhed er en standardiseret størrelse, der bruges til at kvantificere en bestemt type fysisk størrelse. Måleenheder gør det muligt at måle og sammenligne forskellige objekter, fænomener og egenskaber på en ensartet og forståelig måde. Måleenheder er en del af det internationale system af enheder (SI-systemet), men der findes også andre systemer afhængigt af konteksten.

O

  • Opgavedubletter: Ved oprettelse af opgaver, hvor flere bygninger er valgt, er der også mulighed for at oprette opgaverne som ”dubletter”, hvor samme opgave og beløb oprettes direkte 1:1 på flere bygninger. Det er betragte som en klassisk ”copy-paste”, hvor opgaverne er særskilte og uden synkronisering efter oprettelsen.
  • Opgaveserie: Ved oprettelse af nye opgaver har man nu mulighed for at tilføje den samme opgave på flere bygninger i samme oprettelsesproces. En mulighed er ”opgaveserie,” som er opgaver, der er synkroniseret med hinanden på tværs af flere bygninger.
  • Opgavestadie: Beskriver en status eller hvor langt man er kommet med udførelse af en opgave.

P

  • Planlagt Opgave: Opgaver planlagt til i år – på tværs af drift, renovering og forbedring.
  • Plugins: Plugins er små softwarekomponenter, der kan tilføjes til et eksisterende system eller program for at udvide dets funktionalitet. I ejendomshåndtering kan plugins f.eks. bruges til at integrere ekstra funktioner i software til drift, vedligeholdelse eller energioptimering af bygninger.
  • Potentiel Besparelse: Potentiel besparelse refererer til de økonomiske besparelser, der kan opnås gennem forbedringer eller ændringer i driften eller effektiviteten af en bygning. Dette kan omfatte energibesparelser, lavere driftsomkostninger eller besparelser på vedligeholdelse.
  • Potentiel Energimærkning: Potentiel energimærkning refererer til den energimærkning, en bygning eller ejendom kunne opnå, hvis visse energibesparende tiltag eller forbedringer blev gennemført. Energimærkningen giver et overblik over bygningens energieffektivitet og muligheden for at forbedre dens klassificering.
  • Publiceret: Udgivet eller fremvist. Dette forekommer som en funktion under ejendomsindstillinger, hvor ejendommen ryger fra en ”kladde” til at være synlig overfor andre brugerroller, afhængigt af deres brugerrettigheder.
  • Private Friarealer: Private friarealer refererer til udendørs områder, der er en del af en privat ejendom og ikke er åbne for offentligheden. Disse områder kan omfatte haver, gårdhaver, terrasser eller andre åbne udendørs rum, som udelukkende er tilgængelige for ejendomsejeren eller lejere.
  • P-nummer: P-nummer (produktionsenhedsnummer) er et unikt identifikationsnummer, der tildeles af Erhvervsstyrelsen i Danmark til hver fysisk lokalitet, hvor en virksomhed udøver aktivitet. Det bruges til at registrere og identificere forskellige afdelinger eller lokationer under en virksomhed, som alle har samme CVR-nummer.

R

  • Risikovurdering: Risikovurdering er en systematisk proces, der anvendes til at identificere, vurdere og prioritere risici i relation til en bestemt aktivitet, projekt eller situation. Formålet med risikovurdering er at forstå de potentielle risici og træffe informerede beslutninger for at minimere eller håndtere disse risici effektivt.
  • Rådgiverhonorarer: De gebyrer eller betalinger, der afregnes til en rådgiver for deres ydelser. Dette kan være en fast pris, en timeløn, eller en procentdel af projektomkostningerne, afhængigt af aftalen mellem rådgiver og klient.

S

  • Sagsnummer: I ejendomskontekst kan "sagsnummer" bruges til at identificere en specifik sag, f.eks. i forbindelse med ejendomsadministration, vedligeholdelsesprojekter, juridiske spørgsmål eller køb og salg af ejendomme. Det fungerer som et unikt reference-ID, der gør det nemt at holde styr på og finde tilbage til en bestemt sag i systemet.
  • SFE: SFE (Standardforenings Enhed) bruges typisk til at definere en standardenhed for en bestemt type service eller produkt i relation til byggeri eller ejendomshåndtering. Det kan for eksempel være et standardmål for energi, omkostninger eller byggetekniske enheder.
  • Skråfoto: Et fotografi, der er taget fra en skrå vinkel, snarere end et direkte top-down billede eller et billede taget i øjenhøjde. Dette er en sektion under ejendom porteføljen, hvor skråfotoerne over ejendommen eller bygningen forekommer.
  • Stamoplysninger: Stam oplysninger er en udvidet version af stamdata og kan inkludere yderligere detaljer, f.eks. ejerskabs-oplysninger eller historik.

T

  • Tagetage areal: Det samlede areal af en bygnings øverste etage under taget, der kan benyttes som bolig, opbevaring eller andet formål.
  • Taghældning: Angiver vinklen eller stigningen på en bygnings tag og måles normalt i grader eller som forhold mellem højden og bredden
  • Tags: Med tags kan man sortere, budgettere og danner sig et overblik over sine opgaver baseret på egne kategorier.
  • Tilbagebetalingstid: Tilbagebetalingstid refererer til den tid, det tager for en investering at betale sig selv tilbage, dvs. den periode, det tager at generere nok indtægter eller besparelser fra en investering til at dække den oprindelige investering.
  • Tilstandsrapport: En tilstandsrapport er en skriftlig vurdering af en ejendoms eller bygnings tilstand, ofte udarbejdet af en professionel bygningssagkyndig.
  • Tilstands vurdering: En tilstands vurdering er en vurdering af en bygningsdel, installation eller ejendoms generelle tilstand, ofte som en del af vedligeholdelsesplanlægning eller renoveringsprojekter.

U

  • Uforudsete Omkostninger: Udgifter, der opstår uventet og ikke er inkluderet i det oprindelige budget eller planlægning. Disse omkostninger skyldes ofte uforudsete hændelser, fejl eller behov, der først opdages senere.
  • Udført Opgave: Opgaven er udført for i år. Hvis opgaven er tilbagevendende, vil den skifte status til planlagt, næste gang den skal udføres. Dette forekommer som en status der kan sættes på opgaver i platformen.
  • Udestående Opgaver: Opgaver eller aktiviteter, der endnu ikke er afsluttet eller påbegyndt, men som stadig er en del af det samlede arbejde, der skal udføres. Dette forekommer som en status der kan sættes på opgaver i platformen. Dette er en status-funktion man kan angive en opgave på platformen.

V

  • Vedligeholdelsesplan: En vedligeholdelsesplan er en struktureret oversigt over nødvendige vedligeholdelsesopgaver, deres tidsplan og estimerede omkostninger.

Æ

  • Ændringslog: Ændringslog giver overblik over hvem der har foretaget sig de seneste ændringer på platformen.
  • Ækvivalens: Ækvivalens refererer til en tilstand af at være ligeværdig, ens eller have samme værdi, funktion eller betydning i en given sammenhæng. Begrebet bruges i flere forskellige kontekster, herunder matematik, filosofi og jura, og det betyder generelt, at to eller flere ting kan anses som værende identiske eller udskiftelige i forhold til et bestemt kriterium.



Hvordan kan vi hjælpe?

Har du spørgsmål, brug for personlig hjælp eller rådgivning, så står vi altid klar. Her er dine muligheder

Book en demo - 2 timer

Fra du har booket en demo, til du har fået en mail fra os

Mail - 5 timer

Fra du har skrevet en mail, til du har fået et svar retur

Send mail

Chat - 5 minutter

Fra du har skrevet i chatten, til du har fået et svar retur. Her kan du godt nå at hente en kop kaffe måske

Start chat

Opkald - 50 sek.

Fra du har ringet, til vi tager telefonen eller ringer tilbage mellem 8:00-16:00

Start opkald

Book en uforpligtende demonstration af vores løsninger.

Tak for interessen! Vi vil kontakte dig hurtigst muligt på den e-mail eller det telefonnummer du har angivet.