Pressefoto
Presse

ejendom.com udvider ejerkredsen fra egne rækker

ejendom.com logo icon
Artikel af
ejendom.com team
Udgivet:
05 dec. 2024

Vi er stolte over at annoncere, at ejendom.com pr. 1. december 2024 udvider ejerkredsen, der nu inkluderer den nuværende ansatte Louise Hallas Nielsen, som har været en del af kerneteamet i ejendom.com siden opstarten i 2021.

Ejerkredsen bliver endnu engang udvidet med kernemedarbejdere fra driften som nu består af den nuværende ledelse: Tomas Zhang Mathiesen, Henrik Boelsmand og Louise Hallas Nielsen.

Louise har været ansat i ejendom.com siden etableringen af virksomheden tilbage i 2021. Siden da har hun haft en bred vifte af roller og ansvar og har dermed været en afgørende faktor for den hidtidige succes for vores virksomhed. I dag har hun titlen som økonomi- og kundechef, samtidig med at hun er i gang med at færdiggøre sin kandidatuddannelse på CBS.

Ejendom.com har gennem de sidste tre år udviklet sig til en unik dansk PropTech-virksomhed. Målet var ikke bare at udvikle et værktøj til at lave digitale tilstandsrapporter og vedligeholdelsesplaner, men også en platform til at samle hele bygningsdriften under ét tag. Vores platform kan hjælpe både fagfolk og ejere med at træffe de rigtige økonomiske og bæredygtige beslutninger.
Ejendom.com kan i dag bruges både som en digital ejendomsservicebog med fuld transparens og historik samt som et professionelt samarbejds- og strategisk værktøj inden for drift og vedligehold af bygningsmassen. Det er et værktøj, der allerede bruges af en lang række professionelle aktører og byggetekniske eksperter i branchen. Her gælder det både bestyrelser i andels-ejerforeninger, ejendomsadministratorer, pensionskasser og byggetekniske rådgivere.

Vores udvikling og modenhed gør, at ejendom.com er klar til at starte et nyt kapitel, hvor kernemedarbejdere skal være med til at tage ejendom.com og deres kunder til det næste skridt i digitaliseringsrejsen.

Tomas Zhang Mathiesen, adm. direktør og udtaler:
"Hvor er det fantastisk og motiverende at være med til at bygge en dansk it-virksomhed sammen med gode mennesker og professionelle ejere, der kan se værdien i at anerkende nøglemedarbejdere og inddrage dem i ejerkredsen. Louise er et fantastisk talent og kollega, og hvis dette ikke er motiverende for enhver leder, så ved jeg ikke, hvorfor vi står op hver morgen og går på arbejde

Louise Hallas Nielsen, Økonomi- og kundechef samt ny medejer udtaler:

Jeg startede i ejendom.com i 2021, et par måneder efter virksomheden blev etableret. For mig er ejendom.com ikke bare et arbejde, men et koncept og et produkt, jeg virkelig tror på. Vi er et stærkt team, og jeg er taknemmelig for at være en del af virksomheden – både som medarbejder og nu også som medejer. Jeg ser frem til, hvad fremtiden bringer os!

Hele teamet i ejendom.com vil også gerne benytte lejligheden til at takke vores nuværende kunder og samarbejdspartnere for deres tillid og støtte gennem de sidste tre år. Deres tro og tillid til os unge mennesker har været afgørende for at gøre ejendom.com til den troværdige danske PropTech-virksomhed, vi er i dag.

Hvordan kan vi hjælpe?

Har du spørgsmål, brug for personlig hjælp eller rådgivning, så står vi altid klar. Her er dine muligheder

Book en demo - 2 timer

Fra du har booket en demo, til du har fået en mail fra os

Mail - 5 timer

Fra du har skrevet en mail, til du har fået et svar retur

Send mail

Chat - 5 minutter

Fra du har skrevet i chatten, til du har fået et svar retur. Her kan du godt nå at hente en kop kaffe måske

Start chat

Opkald - 50 sek.

Fra du har ringet, til vi tager telefonen eller ringer tilbage mellem 8:00-16:00

Start opkald

Book en uforpligtende demonstration af vores løsninger.

Tak for interessen! Vi vil kontakte dig hurtigst muligt på den e-mail eller det telefonnummer du har angivet.