
Finalist til Innovationsprisen 2025 - ejendom.com
Energiforum Danmark har offentliggjort de tre nominerede og finalister til Innovationsprisen 2025, og vi er meget stolte over at være i finalen sammen med de to andre store og anerkendte virksomheder, EG og Rambøll. Grafik: Energiforum Danmark.
Innovationsprisen 2025: Digitalisering - en stærk tendens i årets felt
Digitalisering og bæredygtighed har for alvor gjort sit indtog i branchen, hvilket vi også er med til at demonstrere. Her var vi blandt mange dygtige kandidater til årets Innovationspris og viste, hvordan den grønne omstilling i bygninger kan blive bedre og lettere med digitale værktøjer.
Fagpanelet hos Energiforum Danmark har valgt tre nominerede og finalister til årets Innovationspris 2025. Udover os selv er de to andre finalister det digitale indeklimaværktøj ZEBRAFISH fra Rambøll og Worksense fra EG, som skal understøtte bygningsdriften. Alle tre løsninger adresserer vigtige elementer i bygningsdriften: indeklima, den generelle drift og, sidst men ikke mindst, vedligeholdelse og renovering.
Formand for Energiforum Danmark, Heine Knudsen uddyber:
"Det bliver stadig mere komplekst at drive og vedligeholde bygninger, når vi skal tage hensyn til flere og flere parametre; indeklima, økonomi, klima-aftryk, energiforbrug og biodiversitet. De tre nominerede hjælper os med at få overblik og samle relevante data, så vi kan tage bedre beslutninger".
CO₂-vedligeholdelsesplan – ejendom.com
Klima- og CO2-krav på nybyggeri er her allerede, og inden længe stilles der lignende krav til CO2 ved større renoveringer eller ombygninger på eksisterende ejendomme. Disse krav vil blive stillet til bygningsejerne, men kommer højst sandsynligt til at påvirke de mange byggetekniske rådgivere/ingeniører, som arbejder med renoveringer, da de kommer til at skulle dokumentere CO2-omkostningerne ved deres renoveringsindsatser overfor bygningsejerne.
Derfor har vi udviklet en digital løsning, i samarbejde med rådgivende ingeniører, arkitekter og materialeleverandører i Danmark hvor byggetekniske professionelle kan fremfinde gængse materialer på tværs af bygningsdele, se omkostningerne på CO2 og pris og oprette forskellige scenarier for at træffe de rigtige bæredygtige valg af materialer til fremtidige større renoveringssager samt konvertere det til en Co2 vedligeholdelsesplan. Man kan læse mere om vores løsning HER
Her udtaler vores Adm. Direktør, Tomas Zhang Mathiesen:
"At blive valgt og sidestillet med to så store virksomheder som EG og Rambøll i kampen om denne pris, er en stor anerkendelse af vores mission, kompetencer og team. Ligeledes håber jeg, at vi kan være en inspiration for andre dygtige startups i branchen og vise, at man sagtens kan udvikle gode løsninger og skabe værdi for branchen. Her skal der lyde en stor tak til Energiforum Danmark for at inkludere de helt små virksomheder og startups."
Vær med til at kåre vinderen og støt din favorit!
Vinderen bliver kåret til årets Energiforum messen 2025 d. 5. marts kl. 15.30-16.30. Her vil et dommerpanel bestående af Vagn Holk Lauridsen fra TI, Lykke Margot Ricard fra SDU Innovation og Design Engineering, samt Mads Lyngby Pedersen fra EUDP-programmet og konferencedeltagerne stemme om hvem der skal vinde årets innovationspris 2025.
For mere information om Innovationsprisen 2025, besøg Energiforum Danmarks hjemmeside: HER