
Releasebrev: April 2026
Overblik over nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser i ejendom.com for april 2026. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.
Nye funktioner
- Tildel opgaver til specifikke brugere
Du kan tildele opgaver til brugere i din egen organisation eller i de organisationer, du administrerer, for eksempel boligforeninger, porteføljeejere eller gæstebrugere på tværs af din portefølje. Den ansvarlige bruger kan redigere opgaven og opdatere status. Du kan tildele brugere via handlingsknappen på den enkelte opgave. Du kan også let filtrere opgaver efter tildelt bruger både i den enkelte vedligeholdelsesplan og opgaveoverblikket.

- Overfør sager til vedligeholdelsesplanen
Når en sag kommer ind, kan du nu oprette den som en opgave i vedligeholdelsesplanen via handlingsknappen. AI kommer med forslag til alle beskrivelsesfelter og opgavebudgettet baseret på data fra sagen. Når opgaven er oprettet, lukkes sagen automatisk, og der vises et direkte link til den nyoprettede opgave.

- Nye felter til opgaver
Alle opgaver, der oprettes i ejendom.com, får automatisk et unikt opgave-ID. Du finder det nu nederst på opgavefanen, og det kan inkluderes i alle udtræk. Der er også tilføjet et opgavesagsnummer, som gør det muligt at skabe forbindelse mellem opgaver i ejendom.com og eksterne systemer, eksempelvis UNIK.

- Upload plantegninger i PDF
Der kan nu uploades plantegninger i PDF på både platformen og i appen. Hvis PDF’en indeholder flere sider, vises en forhåndsvisning, så du direkte i ejendom.com kan vælge de sider, hvor plantegningen fremgår, og som skal bruges til registreringen. Herefter kan plantegningen beskæres, så kun de relevante dele inkluderes.

- Indsæt markeringer på billeder i app'en
Bruger du appen til registrering af billeder, er det nu muligt at redigere billeder direkte i appen. Du kan blandt andet tilføje pile, firkanter og andre markeringer, ligesom du allerede kan på platformen. Funktionen kan nemt tilgås via ikonet “Rediger” eller “Annoter”.

Nye forbedringer
- Tilvælg flere opgavetyper i filtreringen
Før kunne du kan vælge en opgavetype ad gangen i filtre. Nu kan du tilvælge alle typer. Det gør det lettere, at eksportere opgaver af flere typer på tværs af opgaveoverblikket og den enkelte vedligeholdelsesplan.
- Slet bygningsdelspakker
Tidligere kunne bygningsdelspakker kun inaktiveres, men nu kan de slettes permanent, hvis de ikke længere skal bruges. Ejendomme, der anvender en slettet pakke, får automatisk tildelt en ejendomsspecifik pakke med de samme bygningsdele som i den slettede pakke. Det sikrer, at ingen data på ejendommen bliver skjult.
- Diverse app forbedringer
Vi har lavet flere forbedringer på tværs af platformen og appen. Det gælder blandt andet bedre synkronisering ved brug af offline mode, forbedret navigation og skærmtilpasning samt mere stabil håndtering af cache og forhåndsindlæsning af ejendomsdata. Derudover er drag and drop forbedret, så elementer placeres mere korrekt.
- Notifikationsforbedringer
Vi har forbedret håndteringen af notifikationer, så timing og mails ved modtagelse og aktivering fungerer mere stabilt.
Derudover er der tilføjet nye notifikationsmuligheder for opgaver, sager og dokumentarkivet
Fejlrettelser m.m.
- Oversættelse af advarselstekst for opgaveserier – Tilføjet korrekt engelsk oversættelse i opgavenoter.
- Bevarelse af inspektionslink i filformular – Rettet problem, hvor links kunne gå tabt ved langsom indlæsning.
- State management for bygningsdelspakker – Forbedret loading states og fjernet duplikerede bygningsdele i valgfelter.
- Fejlhåndtering ved PDF-generering – Forbedret fallback ved indlæsning af sprogoversættelser.
- Loading state ved oprettelse af opgaver – Rettet problem med nulstilling efter valideringsfejl.
- Labels i vedligeholdelsesbudget-grafer – Rettet visning af labels, så første datasæt med indhold anvendes.
- Beregning af værdi på kladdeopgaver – Kladdeopgaver ekskluderes nu fra samlet opgaveværdi.
- Tomme sider ved PDF-generering – Justeret layoutafstand for at forhindre overlap og tomme sider.


