
Releasebrev: Januar 2025
Overblik over nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser på Ejendom.com-platformen for januar 2025. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os eller jeres superbrugere.
Nye funktioner
- PropInspect iOS & Android app
Denne måned introducerer vi vores PropInspect-app, som gør det hurtigere og nemmere at foretage bygningsgennemgange. I første version eliminerer vi mindst 50% af den tid, der bruges på at registrere og håndtere inspektionsbilleder – fra du står ude på lokationen, til du kan opbygge en rapport i Ejendom.com uden at skulle overføre billeder fra telefon til computer. Læs mere her
- White label aktivering
Første version af vores White Label-univers er nu live og kan aktiveres for alle virksomheder, der ønsker at tilpasse Ejendom.com med deres egen visuelle identitet. I fremtidige opdateringer vil der komme endnu flere muligheder, herunder egen URL, velkomstmails, notifikationer og dataudtræk.
- Ny procentsats: Byggepladsomkostninger
Vi introducerer en ny procentsats for byggepladsomkostninger, som nu kan tilføjes i vedligeholdelsesplaner og opgaver. Denne sats dækker udgifter til byggeplads, mandskabsskure, affaldscontainere m.m.
- Masse-redigering af billeder
Vi har implementeret en ny funktion til masseredigering af billeder, som gør det lettere at håndtere store mængder billedmaterialer. I første omgang kan billeder slettes, downloades eller opdateres med en ny dato samlet. Vi arbejder allerede på at tilføje flere funktioner, såsom kopiering og flytning af billeder mellem inspektioner eller opgaver.
- Brugerdefineret årrække i vedligeholdelsesplanen
Det er nu muligt at definere brugerdefinerede årrækker i vedligeholdelsesplanen, hvilket gør planlægningen mere fleksibel og tilpasset til individuelle behov.
Forbedringer
- Visning af opgaver med moms
Nu kan du vælge at få vist alle opgaver med moms i vedligeholdelsesplanen.
- Indikering af max antal tegn i tekstbokse
Vi har tilføjet en ny kolonne, "Seneste inspektion", under portefølje. Denne viser datoen for den overordnede konklusion og angiver den seneste inspektionsdato. Funktionen kan bruges til at forberede sig og være på forkant med den kommende inspektionsrunde.
- Sortering af ejendomme efter seneste inspektionsdato
Der er tilføjet en ny kolonne kaldet "Seneste inspektion" under portefølje, som viser datoen for den overordnede konklusion og angiver den seneste inspektionsdato. Denne funktion kan bruges til at forberede sig og være på forkant med den kommende inspektionsrunde.
- Sortering af opgaver efter budget/pris
Ligeledes har vi forbedret sorteringsmulighederne i systemet, så opgaver nu kan filtreres efter budget og pris, hvilket skaber et bedre overblik. Det kan gøres i "Opgaver"-fanen ved at trykke på "Filter", hvor man herefter kan filtrere efter budget/pris og sortere fra høj til lav. - Upload af dokumenter for brugere med kiggeadgange
Eksterne brugere, med kiggeadgange, kan nu uploade materialer og dokumenter i opgaverne, uanset om opgaven er låst eller ej. Bemærk, at det ikke er muligt at slette eller redigere dokumenter, som tilhører andre brugere.
- Gentagne opgaver op til 30 år frem
Det er nu muligt at oprette nye opgaver op til 30 år frem i tiden.
Bugfixes
- Løst en fejl hvor sorteringsmulighederne ikke virkede i ejendomsoversigten
- Løst en fejl hvor redigeringsmuligheder/knapper ikke stemte overens med brugerens rettigheder
- Løst en fejl hvor der dukkede kommaer op i stedet for punktummer i den eksporterede Excel vedligeholdelsesplan
- Løst en fejl hvor rollen bestyrelsesformand ikke kunne oprette nye gæsteadgange
- Løst en fejl hvor linket i ”inspektion opdateret” notifikationen ikke havde korrekt destination