
Releasebrev: Juni 2026
Overblik over nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser i ejendom.com. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os.
Nye funktioner
- Visuel tilstandsskala på bygningsdele
Det er nu muligt at tildele en visuel tilstandsskala til hver enkelt bygningsdel. Tilstanden angives på en skala fra 1 til 5 stjerner og bygger på de gængse standarder og beskrivelser, som anvendes i branchen ved tilstandsvurderinger. - Opret eksisterende bygninger og ejendomme
Tidligere var det ikke muligt at oprette en ejendom eller bygning, hvis den allerede fandtes i systemet. Det skyldtes flere forskellige hensyn til data og ejerskab. For at gøre processen nemmere er det nu muligt selv at oprette en ejendom, selvom den allerede eksisterer i systemet. - Lås budgetter i vedligeholdelsesplanen
Det er nu muligt at låse budgetter inden for et valgfrit år eller en valgfri periode. Nye opgaver, der oprettes inden for den låste periode, bliver ikke budgetteret og medregnes derfor ikke i det låste budget. - Opret egne kategorier til tjeklister
Hvis man bruger vores tjeklistefunktion, er det nu muligt at oprette egne kategorier, så I kan opdele jeres lister og punkter efter valgte kategorier. Det giver et bedre overblik, særligt hvis I har mange punkter i en liste eller et tilsyn. Kategorierne gør det nemmere at strukturere indholdet både i platformen og ved brug af app’en. - Vælg selv om billedbeskrivelser skal med i PDF udtrækket
For brugere, der ønsker at reducere antallet af sider i PDF-udtrækket, er det nu muligt selv at vælge, om billedbeskrivelser skal med eller ej. Har en bygningsdel mange billeder med tilhørende beskrivelser, kan det hurtigt gøre PDF'en væsentligt længere. - Tilpas dashboards på den enkelte ejendom
Det er nu muligt selv at bestemme, hvilke dashboards der skal vises under "Overblik" på den enkelte ejendom. Det giver jer mulighed for at tilpasse visningen over for kunder, eksterne samarbejdspartnere eller jeres egne medarbejdere, så kun de mest relevante informationer bliver vist.
Nye forbedringer
- Giv PDF udtrækket den titel, der passer til inspektionen
Vi har tilføjet muligheden for at ændre standardtitlen på PDF-udtrækket til "Vedligeholdelsesplan” og flere. Nu tager vi skridtet videre. Det er nu muligt selv at angive en brugerdefineret titel på PDF-udtrækket. Ved at vælge "Brugerdefineret" kan I navngive rapporten, så den passer til jeres egne arbejdsgange, kundetyper eller interne terminologi. - Større og mere fleksible tekstfelter
Vi har gjort det nemmere at arbejde med de tekstfelter, hvor der ofte skrives længere beskrivelser. Ved at klikke på de diagonale pile øverst til højre i tekstfeltet (ved siden af luk-knappen) kan tekstboksen nu udvides til fuld skærm, så I får mere plads til at skrive og redigere. Derudover kan I selv justere størrelsen på tekstfeltet ved at trække i nederste højre hjørne, både vandret og lodret, så det passer til jeres behov. - Forbedringer til tilsynsmodul i app og platform
Vi har implementeret en række forbedringer til jer, der anvender vores tilsynsmodul i app og platform såsom:
- Slet tilsyn og observationer direkte i app’en
- Faggruppe er nu valgfri at inkludere eller ikke
- Forbedret PDF med plantegninger og markeringer - Forbedringer til PDF-udtræk af tilstandsvurderinger
Vi har implementeret en række forbedringer, som giver et pænere, mere overskueligt og mere fleksibelt PDF-udtræk af jeres tilstandsvurderinger såsom:
- Strømlinet tekst ved punktopstillinger
- Fjernelse af bygningsbilleder for at reducere PDF'ens størrelse og antal sider
- Pænere sideskift til et forbedret layoutet ved sideskift,
- Ejendomsbeskrivelser med i PDF udtrækket - Ny visning af total omkostninger/budgetter for alle år
Ved gentagende opgaver eller opgaver, der strækker sig over flere år, har vi nu tilføjet en ny visning: "Alle år". Tidligere har det været muligt dynamisk at se budgetter og opgaver op til 10 år frem. Med den nye visning/opsummering kan I nu også få et samlet overblik over hele opgavens eller projektets økonomi på tværs af alle år. - Finpudsning af AI til inspektionstekster
Vi har finpudset AI'ens evne til at skrive anbefalinger, så de bliver mere relevante og målrettede. AI'en tager nu i højere grad højde for konteksten, den konkrete observation og hvem der er afsender af opgaven eller rapporten.
Fejlrettelser m.m.
- Sorte billeder: Rettet en fejl, hvor billeder i sjældne tilfælde kunne blive sorte, hvis der blev taget flere billeder meget hurtigt efter hinanden i appen.
- Farver i PDF: Farver og markeringer fra platformen overføres nu korrekt til PDF-udtrækket.
- Engelske bygningsnavne: Rettet en fejl, hvor engelske bygningsnavne ikke blev vist korrekt i PDF.
Tekst overlap i PDF udtræk: - Rettet en fejl, hvor budgetter på gentagende opgaver overlappet med opgavebeskrivelsen I PDF udtrækket.

