
Releasebrev: September 2025
Overblik over nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser på ejendom.com platformen for september 2025. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os eller jeres superbrugere.
Nye funktioner
- PropDoc - Dokumentmodul
Vores nye dokumentarkiv modul er live og kan aktiveres af alle individuelle virksomheder og underliggende brugere. Modulet gør det nemt, sikkert og effektivt at samle, dele og styre alle dine dokumenter ét sted. Læs mere her - Nyt design ved upload af billeder og dokumenter
I forbindelse med lanceringen af PropDoc er der introduceret et nyt design samt forbedringer ved upload af billeder under inspektioner og opgaver. Ud over det visuelle løft og de eksisterende AI-funktioner viser løsningen nu også filstørrelse, kategori, adgangsniveau og filsti. - AI til beskrivelser af filer og dokumenter
Efter den succesfulde lancering af AI til billedbeskrivelser har vi nu udvidet funktionen til også at omfatte filer og dokumenter, der uploades i platformen. Uploader du fx en PDF eller et Word-dokument, kan vores AI automatisk generere både titel og beskrivelse ved at analysere dokumentets indhold.
Nye forbedringer
- Planlagt vs. afventer i opgavestatus
Tidligere var logikken, at en opgave med start i indeværende år automatisk fik status ”planlagt”, mens en opgave med start i andre år end indeværende fik status ”afventer”. Dette er nu ændret. Fremover anvender vi kun tre opgavestatusser i ejendom.com: Afventer – I gang – Udført. Det betyder, at alle nye opgaver – uanset starttidspunkt eller andre omstændigheder – vil få status ”Afventer”. - Vis adgangskode ved login i App
Tidligere var det ikke muligt at se den indtastede adgangskode ved login i appen, hvilket kunne medføre tastefejl. Nu kan man ved at trykke på øjeikonet få vist den indtastede adgangskode og dermed nemt dobbelttjekke, at den er korrekt. - Sletning af sager i Sagsindberetning og større billeder ved visning
Hvis en beboer eller lejer indberetter en sag i vores sagsindberetningsmodul, kan man nu permanent slette sagen ved klik på ”Slet sag”. Derudover er billedvisningen blevet væsentligt forbedret, så vedhæftede billeder nu vises i et markant større format ved at klikke på dem. - Udførte opgaver kommer med i udtræk i vedligeholdelsesplanen som standard
Hvis man ønsker at trække al data ud af vedligeholdelsesplanen for en given ejendom, så følger udførte opgaver nu med, medmindre man filtrerer dem fra ved brug af ”aktive filtre”.