Release brev: Oktober 2023
Hermed et overblik over nyeste funktioner og forbedringer for Oktober 2023. Ved spørgsmål eller ønske om gennemgang, så er man velkommen til at skrive til os på info@ejendom.com. Tak for tålmodigheden!
Denne udgivelse indeholder en større ændring, nemlig bygningsgrupperingsfunktionen, som gør det muligt at oprette flere bygninger under samme ejendom. Fremover vil det være muligt at en ejendom kan indeholde flere bygninger med forskellige adresser, på samme matrikel.
Nye funktioner (bygningsgruppering)
- Tilknyt flere bygninger på samme ejendom
Dette inkluderer garager, skure, udhuse mm. Det er også muligt at tilknytte bygninger på tværs af matrikler.
- Samlet - hver for sig
Alle ønskede bygninger vælges i oprettelsesprocessen og hver enkelt bygning vil have sin egen tilstandsrapport, vedligeholdelsesplan og opgaver med udgangspunkt i data fra BBR.
- Synkronisering af bygningsdele
Som altid kan man slå bygningsdele til eller fra på hver enkelt bygning, men der er nu mulighed for at synkronisere valget af bygningsdele på alle bygninger i en ejendom.
- Nyt bygningsfelt
Nyt bygningsfelt øverst på platformen, hvor du kan få vist nøgletal og grafer for den enkelte bygning.
- Tilføjelse af 2 nye faner 'Bygningsdata' & 'Indstillinger'
'Bygningsdata' er nyeste data fra BBR for selve bygningen. 'Indstillinger' erstatter de tidligere 'Stamoplysninger'.
- Tilføjelse af 2 nye bjælker 'Bygninger' & 'Matrikel'
Under 'Bygninger' kan du se den valgte bygning og yderligere detaljer. 'Matrikel' kan du se de matrikler bygningen tilhører og yderligere data på matriklen.
- Oprettelse af opgaver
Som noget nyt når du opretter en opgave, skal du vælge hvilken bygning opgaven skal tilhøre. Ellers er det som det plejer.
- Tilstandsrapport
Se alle opgaver på tværs af bygninger, eller filtrer efter en enkelt bygning. Ved oprettelse af inspektion, skal der tages stilling til hvilken bygning.
- Portefølje
Nu vises en indikator på antal ejendomme og antal bygninger i porteføljeoversigt. Har bygningerne forskellige energimærker, vil alle indhentes og vises som et spænd.
- Taghældning for bygninger
Når du opretter en bygning har du nu mulighed for at indstille taghældningen.
Nye forbedringer
- Nyt design af Excel udtræk
Det nye design indeholder bl.a. saldo go hensættelser (GI), felter såsom 'bygning' for at indikere fordeling af opgaver, større logo og andre æstetiske forbedringer.
- Gensend aktiveringsmail
Mulighed for at gensende velkomstmail/aktiveringsmail, hvis modtageren ikke har aktiveret sin bruger inden tidsfristen.