Bagsidekorrosion
Når zink udsættes for ilt i atmosfærisk luft, dannes zinkoxid på overfladen. Ved fugtpåvirkning - fra nedbør eller luftens fugtindhold - omdannes zinkoxiden til zinkhydroxid, som derefter reagerer med luftens kuldioxid (CO2) og danner zinkkarbonat (den musegrå farve, der kendes som patina). Denne overflade udgør et tæt og passiverende beskyttelseslag, der modvirker yderligere atmosfærisk korrosion.