Bislagsten
De egentlige bislagsten minder om kirkernes stolestadegavle. De har båret den ene ende af et siddebræt, mens den anden ende var sat ind i husmuren eller anbragt på en konsol eller anden støtte. Ofte betegnes dog også indgangsstøtter, der ikke har haft denne funktion, men udelukkende tjent dekorative formål, som bislagsten. Både bislagsten og indgangsstøtter er ofte ornamenterede.