Fraflytningsrapport
En fraflytningsrapport er et dokument, der udarbejdes, når en lejer fraflytter, og som beskriver lejemålets tilstand på fraflytningtidspunktet. Rapporten udfærdiges umiddelbart efter et fraflytningssyn, hvor en repræsentant for udlejeren inspicerer boligen og vurderer dens stand. Den indeholder en detaljeret gennemgang af konstaterede skader og slid. Fraflytningsrapporten er af afgørende betydning, da den dokumenterer boligens aktuelle tilstand og udgør grundlaget for eventuelle istandsættelseskrav.