Ganglinie

Se trappe. Gangtøj betegner de stabler og hængsler, som f.eks. et dørblad drejer sig om. Tidlige stabler har under tappen til hængslet en vinkelret bråd, der er slået ind i dørkarmen, og under tappen en stjært, som skråner ind mod karmen og er fastnaglet til den. Mens stabelen oftest er af ret beskeden udførelse, kan dørbladets hængsler og beslag være overordentlig prægtige. I gotikken kan beslagene strække sig hen over hele dørbladet og tjener da foruden at bære døren også til at sammenholde dens konstruktion; man kalder den da jernbundet. I renæssancen bliver hængslerne kortere, men til gengæld meget brede, undertiden over en halv meter, og de kan være overdådigt udsmykkede med gennembrudte mønstre og ciseleringer. Disse beslag afløses efterhånden af de såkaldte bukkehorn, der har navn efter formen. De kan, især i de tidlige udgaver, have mange tunger, der skyder ud fra hovedformen. Omkring midten af 1700-tallet forsvinder hængslet fra dørens yderside. En plade, som holder hængslet, føres i stedet ind i selve dørbladets kant og fastgøres et stykke inde med gennemgående nagler. I 1800-tallet går man over til de påskruede hængsler og stabler, som stadig bruges i dag.