Kvadermuring
Muring udført med kvadre. Betegnelsen bruges også om udformningen af teglstensmurflader, hvor visse partier springer frem som kvadre, mens andre er nedsænkede som fuger. Kvadermuring blev introduceret herhjemme af italieneren Dominicus Baetiaz, som var aktiv i landet i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Eksempler kan ses på Holckenhavn ved Nyborg, Juulskov på Østfyn samt på trappetårnet på Sæbygård i Vendsyssel.