Påkrav
Et påkrav er en formel, skriftlig henvendelse til en lejer vedrørende manglende betaling af f.eks. husleje. I daglig tale omtales det ofte som en rykker. Udlejeren skal ved fremsendelse af påkrav overholde bestemte lovmæssige krav til frister og formalia. Påkravet er typisk det første trin i en proces, der i yderste konsekvens kan resultere i ophævelse af lejemålet.