Reflektiv isolering
Reflektiv isolering betegner isoleringsmaterialer, som virker ved at mindske varmetransmission gennem varmestråling. Varmetransmission i byggematerialer foregår normalt som en blanding af tre mekanismer: ledning, konvektion og stråling. Reflektiv isolering kan f.eks. bestå af bobleplast beklædt med aluminiumfolie. Den blanke aluminiumfolies funktion er at reflektere varmestrålingen og derved give en varmeisolerende effekt.