Relativ luftfugtighed
Luftfugtighed angiver mængden af vanddamp i luften. Den kan måles som enten absolut eller relativ luftfugtighed. Luftens temperatur, vanddampindhold og relative fugtighed (RF) skifter gennem året, og der er som regel forskel på fugtindholdet ude og inde. Denne forskel i vanddampindhold medfører, at fugt transporteres fra områder med højt indhold til områder med lavt indhold.