Sommerkondens
Det kan undertiden konstateres, at der i solskinsvejr drypper vand gennem en almindelig dampspærre i en traditionelt ventileret tagkonstruktion. Fænomenet kaldes sommerkondens og opstår, fordi solen presser fugt i taget ned mod dampspærren, som er relativt kold. Når den varme luft afkøles, kondenserer fugten på dampspærrens overflade, hvorefter vand kan trænge ud gennem tilfældige sømhuller.