Tilstandsrapport
En tilstandsrapport er et dokument, som en bygningssagkyndig udarbejder efter en grundig gennemgang af en bolig. Rapporten beskriver bygningens fysiske stand sammenholdt med tilsvarende ejendomme af samme type og alder. Sammen med elinstallationsrapporten er tilstandsrapporten en forudsætning for, at køber kan tegne ejerskifteforsikring, og at sælger kan begrænse sit ansvar for skjulte fejl og mangler.