Varsling af huslejestigning
En varsling af huslejestigning er en officiel meddelelse fra udlejer til lejer om en forestående forhøjelse af lejen. Varslet skal afgives mindst tre måneder før stigningen træder i kraft. Reglerne for varsling varierer, alt efter om lejemålet ligger i en reguleret eller en ureguleret kommune. I regulerede kommuner skelnes der endvidere mellem lejemål med og uden beboerrepræsentation, hvilket har betydning for varslingsproceduren.