Ejendom.com er finalist til Grunddataprisen 2023
Den 25. oktober uddeles Grunddataprisen på Danmarks Data konferencen for 2. år i træk. Prisen har til formål at anerkende danske virksomheder, der aktivt udbreder og udnytter grunddata i digitale løsninger. Vi er stolte og beærede over, at være blandt de tre finalister til årets prisuddeling.
Vi er sammen med MAP Group og LE34 nomineret til årets Grunddatapris. Grunddata er data tilgængelig gennem Datafordeleren, der er fællesoffentlig it-infrastruktur og en stor, kompleks distributionsplatform. Datafordeleren giver stabil og sikker adgang til sammenhængende grunddata fra over 500 forskellige tjenester, som offentlige registre udstiller til gavn for myndigheder, virksomheder og borgere. Prisen uddeles til et projekt der formår at udnytte, skabe værdi og potentiale med disse data i deres digitale løsninger.
De nominerede
Map Group har udviklet et værktøj mod økonomisk kriminalitet og terrorfinansiering. Ved at transformere offentlige data kombineret med integreret vidensdeling gør Negate det muligt at analysere virksomheder, der potentielt kan være involveret i hvidvask.
LE34 er et landinspektørfirma, der stræber efter at skabe et bedre datagrundlag for den underjordiske infrastruktur ved at udveksle 3D-punktskyer af anlægshuller, hvilket giver en dybere forståelse af ledningernes placering under jorden.
Vi er nomineret for vores mange integrationer til grunddata og AI, der skal sikre en nem digitaliseringsløsning til udarbejdelsen af vedligeholdelsesplaner og tilstandsvurderinger.
Prisen overrækkes på konferencen "Danmarks Data" hvor IT-Branchen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur stiller skarpt på, hvordan det bedst mulige fundament for data og Danmarks digitale udvikling sikres. De tre projekter vurderes og bedømmes ud fra hvordan de opfylder kriterier for innovation, potentiale og værdi.
Har du lyst til at læse mere om konferencen og tilmelde dig eventet kan du gøre det HER. Vi ser frem til en begivenhedsrig og informativ eftermiddag i teknologiens tegn!