
Releasebrev: Oktober 2025
Overblik over nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser på ejendom.com platformen for oktober 2025. Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os eller jeres superbrugere.
Nye funktioner
- PropDoc - Deling af dokumenter
Det er nu muligt at dele en fil eller en filpakke med eksterne via et delbart link, som I kender det fra delingen af tilstandsrapporten som PDF. Linket kopieres, og alle med linket kan tilgå filerne uden at det er nødvendigt at have en bruger på ejendom.com. Læs mere om PropDoc her.

Nye forbedringer
- Dashboard optimering og forbedring
Alle dashboards på platformen er blevet optimeret med mere dybdegående beskrivelser i spørgsmålsikonerne, og datagrundlaget til dashboardsene er blevet optimeret, så kun relevant information medtages.
- Udvidet overordnet konklusionsfelt
Tidligere var det ikke muligt at udvide beskrivelsesfeltet til den overordnede konklusion, men nu kan du, ved at trække i det nederste højre hjørne, udvide tekstboksen, så størrelsen passer til dit behov.
- PDF forbedringer af tilstandsrapporten
Under eksportindstillinger kan du nu til- eller fravælge visning af vedligeholdelsesplanens totaler i slutningen af tilstandsrapporten. Der er også tilføjet et sideskift ved starten af en ny bygningsdel for at forbedre rapportens layout og præsentation.
- Procentsatser i Excel-udtrækket
Tidligere blev procentsatser som "Rådgiverhonorar" og "Byggepladsomkostninger" som var sat til 0% vist i Excel-udtrækket som 0-værdier. Hvis procentsatser bliver sat til 0% fjernes de nu både fra vedligeholdelsesplanen på platformen og fra Excel-udtrækket.
- Ejendomsnavn er tilføjet som kolonne i dokumentarkivet (PropDoc)
Tidligere fremgik ejendomsnavnet ikke som en selvstændig kolonne under dokumentarkivet. Du kan nu se, hvilken ejendom alle dokumenter tilhører, direkte i listen. Læs mere om PropDoc her.
- AI-beskrivelser på alle filer samtidig
Tidligere kunne man kun generere AI-beskrivelser for ét billede eller én fil ad gangen. Nu kan du i upload-listen generere AI-beskrivelser for alle filer i stedet for kun én.
Fejlrettelser m.m.
- Alle billeder vises nu samlet under inspektioner og opgaver. Tidligere var visningen begrænset til maksimalt 20 billeder.
- Det tog tidligere lang tid at oprette en ny inspektion. Det er nu løst, og inspektioner kan oprettes med det samme.
- Når gæstebrugere frakobles alle ejendomme, slettes brugerne nu automatisk, så de kan oprettes igen.
- Upload af HEIC-format understøttes nu for både iOS 18 og iOS 26.
- Oversættelsesfejl fra dansk til engelsk.
- Kladder fremgår ikke længere i PDF-rapporten.
- Fejl, hvor download-knappen ikke fremgik, når der kun lå et billede under inspektioner og opgaver, er rettet.
- Generelle opdateringer og vedligeholdelse af vores database.

